Oplev List Copenhagen på Tisvilde Yogafestival 2024

Vi er glade for at annoncere, at List Copenhagen vil have en stand på Tisvilde Yogafestival den 9.-11. august 2024. Kom og besøg os lige ved stranden, hvor vi deler vores passion for yoga og meditation.

Her kan du opleve tre magiske dage ved stranden i Tisvilde, hvor ro, nærvær og samvær er i fokus. Fra den 9.-11. august 2024 inviterer Tisvilde Yogafestival til et retreat, hvor vi sammen danner fællesskaber og skaber nye venskaber.

Festivalen byder på et fast program i et stort telt, der rummer alt fra forskellige former for yoga til meditation, bevægelse og flow. Her kan du mærke den særlige magi, når mange mennesker mediterer, trækker vejret og laver lyd sammen. Uanset om du er nybegynder eller øvet, er du velkommen til at deltage i hele programmet eller tage pauser for at nyde naturen, få en behandling eller besøge stadeholderne.

Ved siden af Tisvilde Yogafestivalen finder du markedsteltet, et inspirerende sted fyldt med forskellige stande, der præsenterer udvalgte produkter, som alle læner sig op ad yogaens univers. Her kan du udforske en række tilbud, der komplementerer din yogapraksis og støtter en sund og bevidst livsstil.

I teltet vil du finde Listcph som deltager med de fleste af vores produkter. Der vil være mulighed for at finde et godt tilbud da vi sælger ud af vores kollektionsprøver. Standen byder også på en bred vifte af meditationspuder, bolsters, tæpper og yoganet, der kan hjælpe med at skabe en rolig atmosfære i dit hjem eller yogarum.

Markedsteltet er ikke kun et sted at købe produkter, men også en mulighed for at møde ligesindede, udveksle erfaringer og blive inspireret. Det er en del af den samlede oplevelse af Tisvilde Yogafestival, hvor man kan fordybe sig i et fællesskab, der værdsætter ro, balance og forbindelse til naturen.

Uanset om du er på udkig efter noget specifikt til din yogapraksis eller bare ønsker at udforske nye ting, vil du finde noget, der fanger din interesse i markedsteltet.

Bag List Copenhagen står et dedikeret team af mor og datter, Anna & Susanne, forenet af en vision om at gøre yoga og meditation tilgængelige for alle – ikke kun på yogamåtter, men også i hjertet af din hverdag, uanset om det er i stuen, på sofaen eller på kontorstolen.

List Copenhagen blev grundlagt med en dyb passion for velvære og et klart mål: at skabe et univers, hvor yoga og meditation er en naturlig del af din daglige rutine, hvor end du befinder dig. Vores produkter er designet til at skabe et hjemligt, roligt rum, så du kan dyrke disse livsbekræftende praksisser på en afslappet og uformel måde.

Slut dig til os på Tisvilde Yogafestival og oplev, hvordan List Copenhagen kan hjælpe dig med at integrere ro, forbindelse og natur i din hverdag. Vi glæder os til at se dig.

Tag et kig på festivallens hjemmeside og bliv inspireret: https://tisvildeyogafestival.dk/

 

 

Tilbage til blog